Der findes mange kreative mennesker, der går med en indre drøm om at slå igennem som skuespiller eller artist i det levende teater. Det er dog ikke nemt, og vejen til det store gennembrud kan være lang og krævende. Her giver vi dog 3 bud på, hvordan du kan slå igennem og blive mere sikker på de skrå brædder.

Gør noget ved talentet

Hvis du ønsker at slå igennem som skuespiller, er det først og fremmest vigtigt, at du brænder for det.

Er du heldig at have naturligt talent for at stå i rampelyset, kan du dyrke den fordel og blive endnu bedre. Det er trods alt din evne til at overbevise og levere en troværdig præstation, som gør, at du bliver valgt over en anden.

Har du ikke det største talent? Så lad dig ikke slå ud. Det vigtigste er, at du brænder for at blive skuespiller. Der findes mange historier om store atleter, som i kraft af hårdt arbejde har opvejet for manglende talent.

En måde at træne talent på eller bare arbejde hårdt på at blive bedre, er ved at blive indskrevet på en teaterhøjskole. Her er den klokkeklare fordel, at man dagligt træner sin indre skuespiller og bliver undervist af virkeligt kompetente mennesker, der videregiver deres bedste tips og tricks.

Få en mentor

Hvis du er et ungt menneske, der er helt ny i skuespillets verden, kan det hele virke en smule uoverskueligt. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en person, som har været det hele igennem. Ved at trække på en mentor, kan du få banet noget af vejen for dig, så du ikke skal ud af samme omveje, som andre har været det.

Det betyder ikke, at vejen er banet for dig, men at du kan få erfaringer fra andre, der har prøvet at skulle sigte mod stjernerne selv.

Lad dig ikke slå ud

Lad os med det samme slå fast, at det ikke er let at slå igennem som skuespiller. Faktisk er det rigtig svært. Men med den rette vilje og ihærdighed kan det lade sig gøre. Det vigtigste er, at man – som den gamle kliché lyder – har gå-på-mod. Det er faktisk noget af det, der skiller fårene fra bukkene, når man skal nå sit mål og forfølge sin drøm.