Firmagaven har tidligere været kendt for at være lidt en lun størrelse. Ofte har den nemlig voldt firmaerne administrationsmæssigt besvær, mens medarbejderne førhen har set den som relativ meningsløs, fordi den ofte endte som en generisk gavekurv eller lignende. Det var i høj grad tilfældet, fordi det for virksomheden kunne være særdeles udfordrende at finde på en fælles gave, som kunne bruges af alle de ansatte, der jo er fordelt på flere aldre, køn etc.

Igennem de senere år har der dog ofte været den ene rekord efter den anden, i forhold til hvor mange penge de enkelte virksomheder har brugt til gaver på deres ansatte. Det er herunder særligt julegaver til medarbejdere, som står for størstedelen af budgetbrugen. Og i dag er hverken administrationen omkring gaveindkøb eller skuffelse ved at modtage en firmagave et problem.

De ansatte kan selv vælge

Lyder det dovent? Sådan at selv lade de ansatte vælge deres firmagave? Uanset hvad man vil mene, så løser den tilgang de klassiske problemer.

For det første er det nemt for virksomheden at blot angive deres budget per medarbejder og dermed let holde styr på gaverne. Virksomheden skal nemlig bare fortælle en gaveshop, hvad budgettet er. Gaveshoppen – som er et firma, der tilbyder de ansatte at vælge deres egen gave i et webshoplignende univers – åbner herpå for det sortiment, der matcher beløbet.

Nu kan de ansatte så logge ind via en personlig kode, så det er nemt at holde styr på medarbejderne og deres gavevalg. De ansatte kan så vælge den gave, de synes allerbedst om. Dermed får de en ting, de rent faktisk kan bruge, og altså ikke bare en generisk gavekurv eller andet mindre prangende.

Dermed bliver gaven ret beset også personlig, fordi den ansatte kan vælge frit. Man får altså stadig oplevelsen af foræringen og gaven fra virksomheden, men får selv indflydelse på den ting, som man allerhelst vil have. Derfor bliver det altid en slags fest for de ansatte at logge ind i gaveshoppen og vælge den ting, som skal med dem hjem.