Avlsplan

Hent avlsplanen som dokument.

Avlsprogram for Danmark Charolaisforening

Formål

Formålet med avlsplanen er at skabe størst mulig avlsfremgang for Dansk Charolais. Det sker ved at udvælge de genetisk overlegne dyr til forældre til næste generation af avlsdyr.

Når de bedste individer bruges i avlen, kan man være sikker på, at enhver ny generation har bedre arveanlæg end forældregenerationen, hvilket er målet med alt avlsarbejde. Avlsmæssig fremgang opnås kun ved udvælgelse og anvendelse af de genetisk overlegne individer.

Målsætningen for avlsarbejdet, indenfor en race, kaldes racens avlsmål.

Forbedring af racens fortrin.
Ved fastlæggelse af racens avlsmål er det meget vigtigt, at man fastholder racens styrker og fortrin samtidig med, at man avler sig ud af eventuelle problemer. Men det er vigtigt, at man ikke forsøger at ændre racens særpræg. Det drejer sig om at prioritere positive og negative egenskaber i forhold til hinanden og dermed give egenskaberne den rette indbyrdes vægtning.

De forhold, der skal tages hensyn til, når racens avlsmål fastlægges, er:

• Racens særpræg
• Arvbarheder for egenskaber
• Avlsmæssige sammenhænge
• Produktionsforhold
• Afsætningsmuligheder
• Politiske/etiske forhold

For at nå målsætningen, er det nødvendigt at have:

• et veldefineret avlsmål
• sikre registreringer
• korrekte avlsværditalsberegninger
• samt en systematisk avlsplan for racen

Egenskaber, der ønskes fremmet.
For at tilgodese det overordnede avlsmål tages hensyn til egenskaber hos både hundyr og handyr, således at gode funktionsegenskaber kombineres med gode kødproduktionsegenskaber.

Kælvning og fødsel er de egenskaber der har højest vægt i Dansk Charolais’ avlsmål. Det vil sige hundyr der har let ved at kælve, og kalve der er letfødte og livskraftige. Køerne skal have en god mælkeydelse, således kalvene kan få en god start på livet og fravænnes ved en høj vægt.
 
Efter fravænning er det vigtigt, at kalvene fortsætter deres store daglige tilvækst. En meget høj slagtevægt og god klassificering er et af Charolaisracens kendetegn.

For hundyr er gode frugtbarhedsegenskaber vigtig. Det tilstræbes at kvierne kan kælve første gang ved en alder på 24-28 måneder. Efterfølgende er målet en kalv pr. ko pr. år.

Endelig er det særdeles vigtigt, at alle kategorier af dyr har et roligt temperament. De skal være lette at omgås og arbejde med.

Grundlag

Der er mere end 2.600 renracede Charolaiskøer i Danmark. Det er målet at individafprøve 15 kalve årligt og kåre ca. 200 dyrt. De danske dyr suppleres ved at hente topgenetik fra udlandet.

Behov for tyre
Der bruges ca. 2.500 sæddoser af Charolais racen årligt. 1.200 – 1.400 er efter ungtyrene, mens det resterende primært er dansk brugstyresæd og i mindre omfang udenlandsk sæd.

Der skal til stadighed være mindst to danske brugstyre til rådighed. Brugstyre er de tyre, der har gennemført den samlede afprøvning med de bedste resultater.

Målet er, at der årligt godkendes to af de afprøvede tyre på Ålestrup til sædtapning, de benævnes ungtyre.

Brugsplanen vil normalt bestå af ca. 5 tyre, heraf vil der altid være mindst 1 tyr der kan anvendes til inseminering af kvier. Hvert andet år udvælges der en ny kvietyr med anden afstamning.

Tyremødre

Racens bedste køer og kvier er potentielle tyremødre. De udvælges på grundlag af avlsværdital, afstamning og eksteriøregenskaber.
En tyremoder skal være kåret inden dens afkom kan godkendes til sædtapning.

 

Tyrefædre

Avlsudvalget udpeger tyrefædre blandt toptyre fra hele verden. Allerede ved udvælgelsen af tyrefædre lægges vægt på kontinuerlig variation i blodlinier.
Målsætningen er at der afprøves tyrekalve efter maks. 4 tyrefædre, heraf skal mindst 1 være af dansk afstamning.

 

Den kommende avlstyr

For at få de bedste tyrekalve til individafprøvning på Ålestrup udskrives hvert kvartal en liste over tyrekalve under 6 måneder, som har høje S-indeks. Fra listen udvælges de tyrekalve der har højest fødsels- og kælvningsindeks, desuden tages hensyn variation i afstamningen, endelig tilstræbes et S-indeks på 115. Avlsudvalget kontakter ejerne af de udvalgte kalve med opfordring til at individprøve kalvene.

 

Tilskud i forbindelse med individafprøvning

Hvis kalven er født i en avlsbesætning yder foreningen et tilskud på 1.000 kr. til afprøvningen.
Hvis besætningen er aktiv avlsbesætning ydes et tilskud på yderligere 500 kr.
Kalve der er indsat på individafprøvning efter avlsudvalgets opfordring, tildeles yderligere 1.000 kr. i tilskud til afprøvningen.

Kravene for af opnå tilskud er:
Indsætteren af kalven skal være medlem af Danmark Charolaisforening
Hvis moderen til tyrekalven er en 1. kalvsko, skal kalven ved forsøgsstart veje mindst 380 kg, mens kalve efter andre køer skal veje mindst 400 kg. Kalvene starter i forsøg 8 måneder gamle.
Fødselsvægten på kalven bør maks. være 58 kg.

Fra tyrekalv til ungtyr

En væsentlig opgave i gennemførelse af avlsarbejdet er overvågning af individprøvetyrene. Målet er at sikre, at de bedste tyre godkendes til ungtyre i foreningens avlsprogram. Avlsudvalget mødes efter behov på avlsstationen.

Inden besøget indsamles oplysninger om de tyre, der nærmer sig prøvens afslutning:

• Stamtavle på tyren selv
• Vejeresultater
• Temperamentsvurdering
• Kåringsresultater

I forbindelse med besigtigelsen af tyrene udarbejder avlsudvalget en beskrivelse af hver enkelt tyr. Samtidig bliver tyrens adfærd, type og øvrige eksteriørtræk vurderet nøje. Såfremt der er flere tyrekalve efter samme far på individprøve bliver de enkelte sønner indbyrdes sammenlignet.

Efter besigtigelsen bliver de enkelte tyre endnu en gang diskuteret samtidig med, at stamtavler m.m. igen studeres nøje.

Der ses på følgende egenskaber, som alle bør ligge over racemiddel:

• Daglig tilvækst, gram pr. dag,
• Ultralydmålingen, udtrykt i cm2
• Fodereffektiviteten i FE pr. kg. tilvækst,
• Temperamentet vurderes flere gange i løbet af prøven af stationens personale.
• De enkelte kåringstal

Samtidig vurderes tyrens afstamning:

• Faderen skal ligge blandt racens absolut bedste tyre.
• Moderen skal have et højt S-indeks og en god kåring
• Der skal sikres variation i afstamningen på de godkendte ungtyre

Fra ungtyr til brugstyr

Målet er at godkende 2 af de færdigafprøvede tyre på individprøvestationen til ungtyre. Ungtyrene afkomsprøves herefter for fødsel, kælvning og andre funktionelle egenskaber.

Der produceres 5.000 sæddoser.
Når en ungtyr er godkendt, sendes den til sædproduktion på en af Viking Danmarks tyrestationer, her tappes ca. 5.000 sæddoser.
 
1.000 doser udleveres til ungtyr inseminering.
Der fordeles 1.000 sæddoser blandt alle inseminører i Danmark, mens de sidste 4000 doser bliver liggende på lager. Ungtyrene anvendes i både malke- og kødkvægskrydsningsbesætninger samt i renracede Charolaisbesætninger.

Fra ungtyr til ventetyr

Der tilstræbes en hurtig brug af 600 sæddoser. Når dette mål er nået, ændrer ungtyren status til ventetyr. På det tidspunkt er den 2 – 2½ år gammel. Formålet med ungtyreinsemineringer er, at frembringe afkom, som kan danne grundlag for en vurdering af tyrens avlsværdi for en række egenskaber.

 

Fødsel

De første informationer får vi, når tyrens afkom fødes. På basis af indberetningerne om kalvens livskraft, størrelse og kælvningsforløb beregnes fødselsindekset.
Ligesom ved de øvrige indekser anvender vi registreringerne fra krydsningskalve mellem Charolais og malkekvæg, mens data fra krydsninger med andre kødkvægracer ikke anvendes.

Vækst

Informationer om tyrens avlsværdi for tilvækst hentes fra vejninger af afkom i besætningerne, indberetningerne fra slagterierne, samt fra sønners individafprøvning. Målet er, at 4 sønner efter hver ventetyr individafprøves.

Slagtekvalitet og eksteriør.
Individafprøvningen af sønner giver værdifuld information om tyrens egenskaber vedr. slagtekvalitet, eksteriør, foderforbrug og temperament

Ventetyren er 4-5 år gammel når de første sønner afslutter individprøven.

Kælvningsevne

Når døtrene kælver, får vi meget nyttig information om tyrens evne til at give døtre, som har let ved at kælve. Dette udtrykkes i kælvningsindekset.

Eksteriør

For at få et billede af tyrens kvaliteter vedr. eksteriør, kåres de 15 førstekalvskøer, der kælver først, uden omkostninger for besætningsejeren. Resultatet af disse bedømmelser indregnes i tyrens eksteriørindeks.

Frugtbarhed

Frugtbarhed hos hunligt afkom bygger på kælvningsintervallet, i første omgang afstanden mellem første og anden kælvning.

På nuværende tidspunkt er tyren ca. 6 år gammel.

Den endelige udvælgelse

Først nu kan det besluttes om den aktuelle ventetyr er god nok til at kunne godkendes som brugstyr. Alle avlsværdital, bemærkninger og supplerende informationer tages i betragtning, når der skal træffes beslutning. Målet er, at der skal godkendes op til to brugstyre pr. år.

Fuld deklaration.
En dansk Charolaisbrugstyr har fuld varedeklaration

 

 

 

 

Alder på
tyr, mdr.         Status/handling               Resultater

• Tyr på individprøve        

                                           
8                                                               T-tal              VÆKST       
U-tal              SLAGT
                                                                 FEF-tal          FODEREFFEKTIVITET                                                                                          Kåring           EKSTERIØR                                                                                                            Temperamentsvurdering
                      Ungtyr                                                                                                
13                  Godkendelse til ungtyre     efter vurdering af resultater og afstamning.

15                  Indsættelse på Viking Danmarks tyrestation

18                  Sædaftapning færdig, sæden lægges i karantæne

19                  1.000 sæddoser udleveres 600 prøveinsemineringer 
                     
30                  Ventetyr      
de første kalve fødes          FØDSEL
                                                                                                            
38                  vejninger af afkom i besætningen
                                                                 VÆKST
                                                                 MÆLK

42                  slagtning af afkom efter ungtyreinsemineringer
VÆKST
SLAGT

                      afkom (tyre) afslutter individprøve
                                                                 VÆKST
                                                                 SLAGT
                                                                 EKSTERIØR

4-5 år

                 afkom (kvier) insemineres                                                                                                        

5-6 år             afkom (kvier) kælver          KÆLVNING
                                                                
5–6 år            afkom (køer) kåres              EKSTERIØR
                      afkom kælver 2. gang         FRUGTBARHED

BRUGSTYR